Wild Boys Slipover Junior Dansk
Wild Boys Slipover Junior strikkeopskrift (Dansk)
Wild Boys Slipover Junior er strikket i tofarvet dobbeltstrik oppefra og ned.
Arbejdet begynder på bagstykket, hvor der strikkes frem og tilbage med udtagninger i hver side, der senere skal udgøre den skrånende skuldersøm. Herefter strikkes der masker op i skuldersømmen i hver side, og skulderpartiet strikkes frem og tilbage med udtagninger mod halssiden. I bunden af halsudskæringen slås der masker op, forstykkerne samles og strikkes videre ned til bunden af ærmegabet. Her samles for- og bagstykke, og arbejdet kan nu strikkes rundt. Krop, ærmegab og halsudskæring afsluttes med en ribkant i drejet rib, der ligger dobbelt.
Størrelse 1 (2) 3/4 (5/6) 7/8 (9/10) 11/12
Overvidde 61 (65) 69 (72) 76 (80) 84 cm
Længde (målt midt bag uden halskant) 30 (33) 36 (40) 44 (48) 52 cm
Strikkefasthed 19 masker • 24 pinde i dobbeltstrik (pind 4) = 10 • 10 cm
30 masker • 30 pinde i drejet rib (pind 3) = 10 • 10 cm
Vejledende pinde 3 mm (40 og 80 cm) og 4 mm (80-120 cm)
Materialeforslag 1 tråd Vilja (165 m / 50 g) eller Arwetta (210 m / 50 g)holdt sammen med 1 tråd Alva (175 m/ 25 g) eller 1 tråd Tilia (210 m / 25 g)
Eller en enkelt tråd Pernilla (175 m / 50 g) fra Filcolana
Arwetta
Farve A Vilja/Arwetta/Pernilla (207): 50 (100) 100 (100) 100 (150) 150 g
Farve A Alva/TIlia (207): 25 (50) 50 (50) 50 (75) 75 g
Farve B Vilja/Arwetta/Pernilla (302): 50 (100) 100 (100) 100 (150) 150 g
Farve B Alva/TIlia (302): 25 (50) 50 (50) 50 (75) 75 g
Farve C Vilja/Arwetta/Pernilla (235): 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g
Farve C Alva/TIlia (340): 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g