FALL FAVOURITES

1 of 4

Workshops

1 of 4
1 of 4

Moderne strikkeopskrifter fra Popknit

Popknit er moderne strikkeopskrifter med et twist – skabt med kærlighed til godt håndværk, spændende konstruktioner og glæden ved at lære noget nyt.

Her finder du strikkeopskrifter på sweatre, cardigans, toppe, kjoler og tilbehør med fokus på både pasform, detaljer og selve strikkeoplevelsen. Designene spænder fra enkle projekter til mere teknikrige modeller med blandt andet snoninger, strukturstrik, flerfarvestrik, dobbeltstrik, contiguous-ærmer og sadelskuldre.

For mig er konstruktionen en vigtig del af designet. Jeg elsker at udforske, hvordan forskellige teknikker kan skabe form, struktur og en god pasform – og omsætte det til strikkeopskrifter, hvor der gerne må være noget nyt at opdage undervejs.

Popknits univers er legende, nysgerrigt og fuld af farver, strukturer og detaljer. Målet er ikke bare, at du skal ende med strik, du har lyst til at gå med, men også at vejen dertil skal være sjov.

Gå på opdagelse i Popknits strikkeopskrifter og find inspiration til dit næste strikkeprojekt.