Juicy Zipper Dansk
Juicy Zipper Dansk
Juicy Zipper Strikkeopskrift (dansk)
Juicy Zipper er en oversized model strikket i boucle (garn A) med kanter i dobbeltstrik i tre tråde merino holdt sammen med tre tråde mohair (garn B), som både giver et lækkert kontrastfyldt udtryk og et godt hold. Sweateren har en høj krave med lynlås monteret.
Arbejdet strikkes oppefra og ned og begynder på bagstykket, hvor der strikkes frem og tilbage med udtagninger i hver side, der senere skal udgøre den skrånende skuldersøm. Når bagstykket har den passende vidde, fortsættes der lige ned, mens der samtidig markeres til ærmegab. Herefter strikkes der masker op i skuldersømmen i hver side, og skulderpartiet strikkes frem og tilbage med udtagninger mod halssiden, der danner en v-halsudskæring. I bunden af halsudskæringen strikkes kraven på i dobbeltstrik, nedefra og op og monteres med lynlås. Herefter fortsættes der på forstykket til bunden af ærmegabet. Efter ærmegab forenes arbejdet og strikkes rundt. I bunden strikkes der en dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen i garn B. Ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden og afsluttes med en dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen i garn B.
Om valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 111 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til Brystmål 80-87 (88-94) 95-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 99 (106) 111 (116) 123 (129) 138 cm
Længde (målt midt bag uden krave) 60 (61) 63 (64) 65 (67) 68 cm
Strikkefasthed 8 masker • 13 pinde i glatstrik med garn A = 10 • 10 cm
10,5 masker • 20 pinde i glatstrik med garn B = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 7 (40 cm og strømpepinde eller 80-120 hvis der bruges magic loop teknik) og rundpind 9 (40 cm og strømpepinde eller 80-120 hvis der bruges magic loop teknik)
Materialeforslag
1 lynlås 25 cm
Garn A: 1 tråd Bulky Alpaca Bouclé (80 m / 100 g) fra Handdyed.dk eller 1 tråd Big Boucle (80 m / 100 g) fra Sassy Yarns eller 2 tråde Teddy Dear (75 m /50 g) fra Gepard Garn
Garn B: 3 tråde Økologisk Merino 400 (400 m/ 100 g) fra Handdyed.dk eller Arwetta (210 m / 50 g) fra Filcolana holdt sammen med 3 tråde Silk Mohair (420 m/ 50 g) fra Handdyed.dk eller Tilia (210 m / 25 g) fra Filcolana
Boucle: 350 (400) 400 (450) 500 (550) 600 g
Merino: 200 (200) 200 (200) 200 (250) 250 g
Silk mohair: 100 (100) 100 (100) 100 (125) 125 g
Eller
Garn A: 1 tråd Teddy Dear (75 m /50 g) holdt sammen med 1 tråd Wolia (135 m/ 50 g) fra Gepard garn
Garn B: 2 tråde Woolia (135 m/ 50 g) fra Gepard evt holdt sammen med 1 tråd Kid Silk fra Gepard Garn
A (1 tråd teddy + 1 tråd Woolia): 200+100 (250 +150) 250 +150 (300 + 200) 300+200 (350 +250) 350 + 250 g
B (2 tråde woolia): 200 (200) 200 (200) 250 (250) 250 g
+ Evt kid silk: 50 g
Popknit 2025