Straight Up Cardigan Dansk
Straight Up Cardigan Strikkeopskrift (Dansk)
Straight Up Cardigan er raglanmodel med moderat bevægelsesrum, og en fin stribet struktur, der dannes ved hjælp af glatstrik og vrangriller, samt skift mellem to forskellige kvaliteter af garn.
Cardiganen er strikket oppefra og ned med raglanudtagninger. Arbejdet strikkes frem og tilbage. Efter bærestykket og de sidste raglanudtagninger opdeles arbejdet i ærmer og krop, som strikkes færdige hver for sig, ærmerne strikkes rundt, mens kroppen stadig strikkes frem og tilbage. Der afsluttes med ribkanter i drejet rib og italiensk aflukning.
Halskanten strikkes ligeledes i drejet rib, der lægges dobbelt og strikkes fast på bagsiden. Afslutningsvis strikkes der en dobbeltstrikket stolpe i hver side - den ene med knaphuller.
Om valg af størrelse
Cardiganen er beregnet med et positive ease på 5-10 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 5-10 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 105 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 93 (99) 105 (112) 120 (130) 140 cm cm
Længde (målt midt bag eks. halskant) 54 (55) 56 (58) 60 (62) 64 cm
Strikkefasthed 22 masker • 32 pinde i mønster på pind 3,5 = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 3 mm (40 cm, strømpepind, med mindre der bruges magic loop teknik og 80-100 cm) og 3,5 (40 cm og 80-100 cm)
Materialeforslag 1 tråd merino fingering (400m/100g) og 1 tråd Silk Mohair (400m/50g) begge fra Fibergalore, Sabina Siestoe, Yarnbrewcph eller Arwetta og Tilia fra Filcolana
Merino fingering: 200 (200) 200 (200) 250 (250) 300 g
Silk Mohair: 75 (75) 75 (75) 100 (100) 125 g
5 knapper 2 cm i diameter
Popknit 2022