Kokomo Blouse Junior Dansk
Kokomo Blouse Junior Strikkeopskrift (Dansk)
Kokomo Blouse Junior er en raglanmodel i dekorativt meshmønster med et lille puf på skulderen, og kanter i drejet rib. Ribben i halsen ligger dobbelt for ekstra smuk finish.
Arbejdet strikkes oppefra og ned med vendepinde i halsen for at gøre halsudskæringen dybere foran, hvilket giver en fin pasform. Der laves udtagninger omkring tre glatstrikkede raglanmasker over bærestykket, indtil der deles i krop og ærmer. Således kan modellens mål også let tilpasses i længden og ærmerne kan strikkes både korte og lange.
Størrelse 1 (2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-12) år
Overvidde 63 (68) 73 (77) 81 (85) cm
Længde (midt bag inkl halsrib) 34 (38) 42 (46) 50 (54) cm
Strikkefasthed 26 masker • 40 pinde i mønster på pind 3,5 = 10 • 10 cm
32 masker • 38 pinde i drejet rib på pind 3 = 10 • 10 cm
Vejledende pinde 3 mm og 3,5 mm (40, 80-120 cm)
Materialeforslag 1 tråd Jawoll (210m/50g) fra Lang Yarns eller Selma (210m/50g) fra Permin eller Arwetta (210m/50g) fra Filcolana
Kortærmet model: Jawoll/Selma/Arwetta/ 100 (100) 150 (150) 200 (200) g
Langærmet model: Jawoll/Selma/Arwetta/ 150 (200) 200 (250) 250 (300) g