Diamonds And Pearls Sweater Colour Junior Dansk
Diamonds And Pearls Sweater Colour Junior Dansk
Diamonds And Pearls Sweater Colour Strikkeopskrift (dansk)
Diamonds And Pearls Sweater Colour er en klassisk raglanmodel med diamantmønster og bobler, som er strikket i én farve, mens baggrunden er strikket i en anden farve ved hjælp af jacquardteknik og ladderback.
Modellen strikkes nedefra og op. Først strikkes første halvdel af kroppen og ærmerne hver for sig. Arbejdet samles på en pind, og strikkes videre op med raglanindtagninger og vendepinde i toppen for at gøre halsen højere bagtil. Til sidst strikkes der dobbelt ribkant i halsen.
Størrelse 1 (2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12 år
Overvidde 61 (65) 69 (73) 77 (81) 85 cm
Længde 33 (37) 41 (45) 49 (53) 56 cm
Ærmelængde 17 (20) 25 (28) 32 (36) 39 cm
Strikkefasthed 20 masker • 28 pinde i glatstrik med ladderback på pind 4 = 10 • 10 cm
Vejl. pinde Rundpind 3,5 og 4 (40-80 cm) samt evt strømpepinde med mindre der bruges magic loop teknik
Materialeforslag
Farve A (mønsterfarve): 1 tråd VIP (200 m / 50 g) fra Lana Gatto fra Smuksak holdt sammen med 1 tråd Angel (210 m / 25 g) fra Permin i farven Offwhite
Farve B (baggrundsfarve): 1 tråd Merino 200 Bébé color (200 m / 50 g) fra Lang Yarns eller Arwetta fra Filcolana eller håndfarvet merino (400 m/ 100 g) fx fra Ladybug yarn holdt sammen med 1 tråd Angel (210 m / 25 g) fra Permin eller Tilia fra Filcolana
Garnmængde:
A (mønsterfarve):
Merino: 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g
Mohair: 50 (50) 50 (75) 75 (75) 75 g
B (baggrundsfarve):
Merino: 100 (100) 150 (200) 200 (250) 250 g
Mohair: 50 (50) 75 (100) 100 (125) 125 g
Popknit 2025