Cherish Jacket Dansk
Cherish Jacket Strikkeopskrift (Dansk)
Cherish Jacket er en model med vid pasform, ekstra lange ærmer og brede ribkanter. Mønsteret dannes af forskellige struktursekvenser, som beskrevet nedenfor og i diagrammerne.
Modellen strikkes oppefra og ned. Der strikkes frem og tilbage, samtidig med at maskeantallet øges, både omkring skuldermasken og med udtagningsmasker mod halsen. Herefter inddeles arbejdet i for- og bagstykke, således at der kan laves ærmegab i hver side. Efter ærmegab forenens arbejdet igen, strikkes frem og tilbage og afsluttes med en ribkant i drejet rib. Ærmerne strikkes ligeledes oppefra og ned. Der strikkes masker op langs ærmegabskanten, og ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden. Der afsluttes igen i drejet rib. Stolpen langs forstykker, hals og nakke strikkes i glatstrikket dobbeltstrik med knaphuller.
Om valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 15-20 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 15-20 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 113 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til Brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 101 (106) 113 (120) 126 (133) 140 cm
Længde (målt midt bag uden halskant) 58 (59) 60 (61) 63 (65) 67 cm
Strikkefasthed 19 masker • 22 pinde i mønster på p 5,5 = 10 • 10 cm
20 masker • 23 pinde drejet rib på p 4,5 = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 4,5 og 5,5 (40, 80-120 cm) samt ærmepinde (medmindre der strikkes med magic loop)
Materialeforslag Merino (260 m/ 100 g) fx fra Kaptajn Strik strikket sammen med to tråde Angel (210 m/ 25 g) fra Permin
Merino 260 /243: 350 (350) 400 (450) 500 (550) 600 g
Angel: 200 (225) 250 (275) 300 (350) 375 g
Samt 3 knapper (diameter ca 2,5-3,0 cm)
eller 1 tråd Pernilla (175 m/ 50 g) strikkes sammen med 1 tråd Tilia (210 m/ 25 g) og 1 tråd Alva fra Filcolana (175 m/ 25 g)
Pernilla: 250 (300) 300 (350) 350 (350) 400 g
Tilia: 100 (125) 125 (150) 150 (150) 175 g
Alva: 125 (150) 175 (175) 175 (200) 200 g
eller 1 tråd merino DK (200-220 m/ 100 g) fx fra Knit By Moltrup eller Sysleriget strikket sammen med en enkelt tråd Silk Mohair (420 m/ 50 g)
Merino DK: 400 (450) 500 (500) 550 (600) 600 g
Silk Mohair: 100 (125) 125 (150) 150 (150) 175 g