Changes Sweater Dansk
Changes Sweater Strikkeopskrift (Dansk)
Changes Sweater er en oversized raglanmodel med høj hals, der kan strikkes i en cropped eller almindelig længde. Mønsteret i tofarvet patent gør sweateren vendbar.
Arbejdet er strikket rundt i tofarvet patent (begge farver på samme omgang) med snoninger. Først strikkes halsen, der går direkte ned i bærestykket, som udformes ved hjælp af udtagninger i forskellige frekvenser med raglansømme, samtidig med at der strikkes snoninger på både krop og ærmer. Herefter inddeles arbejdet i krop og ærmer, der strikkes færdige hver for sig. På kroppen føres sidesømmen om på forstykket for at understrege taljen ved hjælp af ind- og udtagninger. Ærmerne strikkes lige ned. Krop, ærmer og hals afsluttes med en ensfarvet i-cordkant.
Valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 20-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 120 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 108 (114) 120 (128) 136 (145) 154 cm
Længde (målt midt bag uden hals (kort/lang version) 39,5/53 (41,5/55) 43,5 /57 (46/59,5) 48/61,5 (50/63,5) 54/67,5 cm
Strikkefasthed 12 masker • 18 pinde i tofarvet patent = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 6 mm (40 og 80-100 cm, samt strømpepinde med mindre der bruges magic loop teknik) samt hjælpepind til snoninger.
Materialeforslag
1 tråd Merino /Silke (220 m / 100 g) fra By Emra eller The Knitting Tale
eller Silky Yak DK eller Den skinnende (212m / 100g) fra Painters Yarn eller Handdyed.dk
eller 1 tråd merino 120 (120 m / 50 g)fra Lang Yarns
og 1 tråd Big Mohair eller Chunky Mohair eller Den Behårede (200 m / 100 g) fra Schwedenrot Yarns, Painters Yarn, Handdyed.dk eller By Emra
eller 2 tråde Suri Alpaca (100 m /25 g) fra Lang Yarns
Farve A: Merino/Silke / Merino 120 (kort/lang): 250/300 (250/300) 300/350 (300/350) 350/450 (350/450) 400/500 g
Farve B: Big Mohair / Suri Alpaca (kort/lang): 250/300 (250/300) 300/350 (300/350) 300/400 (350/450) 400/500 g