Twist and Shout Sweat Suit Junior Dansk
Twist and Shout Sweat Suit Junior Strikkeopskrift (Dansk)
Twist And Shout Sweat Suit er et todelt sæt, der består af sweater og bukser.
Sweateren er en raglanmodel med snoninger, der strikkes oppefra og ned. Den første del af bærestykket strikkes frem og tilbage med udtagninger omkring raglanmaskerne og mod brystet for at forme en smuk halsudskæring, der sidder godt. I bunden af halsudskæringen slås masker op, og arbejdet fortsættes ved at strikke rundt.
Når bærestykket har nået ønsket længde, deles krop og ærmer og strikkes færdig hver for sig. Der afsluttes i drejet rib på ærmer og krop, samt i halsen, hvor den strikkes dobbelt for ekstra lækker finish.
Bukserne strikkes ligeledes oppefra og ned. Linningen strikkes i drejet rib med to huller fortil til buksesnoren. Ribben lægges dobbelt, hvorved der dannes en løbegang til snoren, som strikkes som en hestetømme også kaldet i-cord. Bukserne strikkes længere bagpå ved hjælp af german short row teknik. Herefter strikkes der rundt i livet med forskellige intervaller af udtagninger for en lækker pasform, samt et snoningspanel ned lang sidesømmen. Til sidst deles arbejdet, og hvert bukseben strikkes færdig for sig. Der laves indtagninger langs benets inderste søm, og der afsluttes med en ribkant i drejet rib
Størrelse 1 (2) 3/4 (5/6) 7/8 (9/10) 11/12
Sweater
Overvidde 70 (74) 78 (82) 86 (92) 96 cm
Længde (målt midt bag ekskl. halskanten) 37 (40) 43 (46) 49 (52) 54 cm
Ærmelængde 22 (25) 28 (31) 35 (39) 42 cm
Pants
Livvidde (ribben) 51 (53) 56 (58) 60 (62) 64 cm
Hoftevidde (buksernes mål på det bredeste sted) 60 (64) 68 (70) 73 (75) 78 cm
Indvendig benlængde 24 (29) 37 (44) 50 (58) 66 cm
Strikkefasthed 18 masker • 24 pinde i glatstrik på pind 5 = 10 • 10 cm efter vask.
Vejledende pinde Rundpind 5 og 4 (40 cm og 80-120 cm) samt strømpepinde med mindre der anvendes magic loop teknik.
Materialeforslag Merino DK (200 m / 100 g) fra Hedgehog Fibres eller Pru Yarns
eller Merino 120 (120 m / 150 g) fra Lang Yarns holdt sammen med en tråd Angel (210 m / 25 g) fra Permin
Merino DK: 450 (500) 550 (600) 650 (700) 750 g
eller
Merino 120: 400 (450) 500 (500) 550 (600) 650 g
og
Silk Mohair: 125 (125) 150 (150) 150 (175) 175 g
Popknit 2023