Skip to product information
1 of 12

Popknit

Juicy Zipper Junior Dansk

Juicy Zipper Junior Dansk

Regular price €8,95 EUR
Regular price Sale price €8,95 EUR
Sale Sold out
Taxes included. Shipping calculated at checkout.

 

Juicy Zipper Junior Strikkeopskrift (Dansk)

Juicy Zipper er en oversized model strikket i boucle (garn A) med kanter i dobbeltstrik i tre tråde merino holdt sammen med tre tråde mohair (garn B), som både giver et lækkert kontrastfyldt udtryk og et godt hold. Sweateren har en høj krave med lynlås monteret.

Arbejdet strikkes oppefra og ned og begynder på bagstykket, hvor der strikkes frem og tilbage med udtagninger i hver side, der senere skal udgøre den skrånende skuldersøm. Når bagstykket har den passende vidde, fortsættes der lige ned, mens der samtidig markeres til ærmegab. Herefter strikkes der masker op i skuldersømmen i hver side, og skulderpartiet strikkes frem og tilbage med udtagninger mod halssiden, der danner en v-halsudskæring. I bunden af halsudskæringen strikkes kraven på i dobbeltstrik, nedefra og op og monteres med lynlås. Herefter fortsættes der på forstykket til bunden af ærmegabet. Efter ærmegab forenes arbejdet og strikkes rundt. I bunden strikkes der en dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen i garn B. Ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden og afsluttes med en dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen i garn B. 


Størrelse 1 (2) 3/4 (5/6) 7/8 (9/10) 11/12 år


Overvidde 69 (74) 78 (81) 86 (92) 96 cm


Længde (målt midt bag) 37 (40) 43 (46) 49 (52) 54 cm


Ærmelængde 22 (26) 30 (34) 38 (42) 46 cm


Strikkefasthed 8 masker • 13 pinde i glatstrik med garn A = 10 • 10 cm

10,5 masker • 20 pinde i glatstrik med garn B = 10 • 10 cm


Vejledende pinde Rundpind 7 og 9 (40 cm og strømpepinde eller 80-120 hvis der bruges magic loop teknik) 


Materialeforslag 

1 lynlås ca 15 (15) 20 (20) 20 (25) 25 cm


Garn A: 1 tråd Bulky Alpaca Bouclé (80 m / 100 g) fra Handdyed.dk eller 1 tråd Teddy Bear (80 m / 100 g) fra Unik Garn eller 2 tråde Teddy Dear (75 m /50 g) fra Gepard Garn 


Garn B: 3 tråde Økologisk Merino 400 (400 m/ 100 g) fra Handdyed.dk eller Arwetta (210 m / 50 g) fra Filcolana holdt sammen med 3 tråde Silk Mohair (420 m/ 50 g) fra Handdyed.dk eller Tilia (210 m / 25 g) fra Filcolana


Boucle: 150 (200) 250 (300) 300 (350) 400 g 

Merino: 150 (150) 150 (200) 200 (200) 200 g 

Silk mohair: 75 (75) 75 (100) 100 (100) 100 g


Eller


Garn A: 1 tråd Teddy Dear (75 m /50 g) holdt sammen med 1 tråd Wolia (135 m/ 50 g) fra Gepard garn

Garn B: 2 tråde Woolia (135 m/ 50 g) fra Gepard evt holdt sammen med 1 tråd Kid Seta fra Gepard Garn


A (1 tråd teddy + 1 tråd Woolia): 100+50 (150 +100) 200 +150 (200 + 150) 200+150 (200 +150) 250 + 150 g

B (2 tråde woolia): 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 g 

  • Evt kid seta: 50 g

 

Popknit 2023

View full details